Han har tidligere såret sit gamle parti hårdt. Nu har Mads Fuglede fået ny ammunition til at ramme Venstre, hvor det gør mest ondt

To af de ting, der betyder allermest for den tidligere venstremand Mads Fuglede, mødes blandt New Zealands ti millioner køer: Et: Hans indædte modstand mod at bede landmænd betale en afgift, hver gang deres ko slår en bøvs og dermed sender potent klimagas op i atmosfæren. Det var den modstand, der fik ham til at forlade Venstre for i stedet at blive klimaordfører i Danmarksdemokraterne. Og to: Mads Fugledes kærlighed til sit andet hjemland. Landet på den anden side af kloden og landet, der ligner Danmark på mange måder: New Zealand, som netop har skrinlagt en planlagt klimaafgift på landbruget. Indtil nu har det været en sandhed med modifikationer, når snart sagt alle har påstået, at Danmark er det eneste land i verden, der vil indføre en klimaafgift på landbruget. New Zealand var nemlig i gang længe før Danmark. Siden 2003 har skiftende regeringer forsøgt at indføre en sådan. Senest via et initiativ, der minder meget om den grønne trepart i Danmark. Den newzealandske trepart blev kaldt He waka eke noa, der er et maorisk udtryk for sammenhold, og den var på vej med en afgift, indtil landets centrum-venstre-regering blev skiftet ud med en borgerlig. I denne uge begravede den nye borgerlige regering alle afgiftsplaner, og det blev gjort med dette argument fra New Zealands landbrugsminister, Todd McClay: At en afgift vil sende arbejdspladser og fødevareproduktion ud af landet, hvilket vil betyde lukning af landbrug. I stedet skal det newzealandske landbrug nedbringe sine udledninger ved hjælp af ny teknologi. Den afgift, der var på vej, lå på mellem 10 og 45 kroner, mens der i Danmark bliver diskuteret et afgiftsniveau i spændet mellem 125 og 750 kroner. Fuglede tilbragte de første år af sit liv på New Zealand, fordi hans far fik arbejde i landet som læge. Fugledes søster er født i New Zealand og har derfor både dansk og newzealandsk pas. Og indtil Mads Fuglede blev valgt ind i Folketinget, var han tilbage i landet på den anden side af kloden cirka hver andet år. »Jeg vil gerne kalde det mit andet hjemland,« siger Mads Fuglede. Kopier hele vejen Og nu drømmer Fuglede så om, at han kan få sit egentlige hjemland til at følge sit andet hjemland i flugten væk fra afgifter på landbruget. »Danmark har hele tiden været under stærk inspiration fra New Zealand. Man fik ideen om den grønne trepart fra New Zealand, og man fik selv ideen om en CO₂-afgift fra New Zealand. Jeg synes bare, at vi skal kopiere New Zealand hele vejen og så også droppe vores planer nu. Både afgiften og den grønne trepart,« siger Mads Fuglede. Fuglede siger, at den grønne trepart, hvor Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening sidder sammen med fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og regeringsrepræsentanter med økonomiminister Stephanie Lose (V) i spidsen, er udtryk for ansvarsforflygtigelse. »Nogle i regeringen har tidligt indset, at beslutningen om en CO₂-afgift er forkert, så man vil tørre den af på nogle andre. Derfor har de taget Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening og alle andre som gidsler og lader dem være medskyldige,« siger Fuglede og sigter især på sit gamle parti Venstre, som han efterlod lidende i meningsmålingerne, da han til partiets fortørnelse skiftede gruppeværelse på Christiansborg til afgiftsmodstanderne i Danmarksdemokraterne. Fuglede mener, at Danmark sagtens kan nå sit klimamål uden både trepart og afgift og henviser til en plan, Danmarksdemokraternes finansordfører, Dennis Flydtkjær, har fremlagt i Avisen Danmark, hvor klimagasreduktionerne primært nås gennem såkaldt pyrolyse – altså hvor affaldsstoffer omdannes til biokul. Det betyder godt nok, at klimaloven ikke kan overholdes, fordi Danmarksdemokraternes plan ikke når en CO₂-reduktion i 2030, men først to år senere. Det er ikke så væsentligt, mener Mads Fuglede. Til gengæld må det være væsentligt, at jeres plan stopper i 2032. Der er intet om, hvordan Danmark kan blive klimaneutralt i 2045, som også er en målsætning. »Det må vi nå ved, at vi lagrer CO₂ i stedet for at udlede den – for eksempel gennem CO₂-optag i skove. Det skal bare ikke gå ud over dansk landbrug. Det er tåbeligt, at man vil brødføde verden ved hjælp af dårligere landmænd end de danske, der er blandt verdens absolut bedste. Ligesom de newzealandske i øvrigt.« Du kender Venstre bedre end nogen. De har igen og igen sagt, at afgiften kommer. Er der overhovedet nogen realisme i, at du i dit nye parti igen forsøger at få dem til at droppe planerne? »Jeg har ikke de store forhåbninger til mit gamle parti. De var nogle af de første herhjemme, der pegede på CO₂-afgiften som en løsning. Nu kan vi se, at det var en blindgyde, de kørte ned ad. Og nogle gange er det jo dem, der først kørte længst ned ad blindgyden, der er langsomst til at indse det.« Heftig mundkurv Nyheden fra New Zealand og Danmarksdemokraternes reaktion på den kommer på et giftigt tidspunkt i denne grønne treparts arbejde. Den har nu blot et par uger til at nå at blive færdig i juni, som er det ufravigelige krav fra regeringen. Der forventes et intenst forløb, der vil inkludere både lange og sene møder for at få enderne til at mødes blandt parterne, hvor Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening er dem, der er længst fra hinanden. Tidligere i arbejdet var det muligt for Berlingske via baggrundssamtaler at få et rimeligt indblik i processen, men nu har alle fået besked på, at der skal lukkes helt ned. »Vi har fået en ret heftig mundkurv på, så vi tør simpelthen ikke tale med journalister længere,« som en kilde siger. Ifølge kilder centralt placeret i regeringen har det nyligt overståede europaparlamentsvalg også gjort forhandlingerne vanskeligere. Socialdemokratiet er blevet skræmt af at blive overgået af SF på stemmer og har nu en fornyet appetit på at markere sig som både et rødere og et grønnere parti, mens Venstre har haft en succesoplevelse, der har boostet partiets selvtillid i hidtil uset grad. »Det er os, der har taktstokken i regeringen nu,« som en venstrekilde siger. Vedkommende understreger, at Venstre stadig er opsat på at nå et grønt resultat i treparten, men at der til gengæld er kommet endnu mere vægt bag partiets mål om, at det ikke må blive unødigt hårdt for landbruget. »Ikke at vi vil forgylde landmændene – vi skal ikke ud i en mink 2.0 – men hvis man mener, at den grønne omstilling er den vigtigste udfordring af alle, må der også følge ressourcer med. Vi er villige til at betale,« siger en regeringskilde og åbner dermed op for, at der kommer til at blive brugt rigtig mange penge i treparten. Og understreger, at mundkurven på forhandlingsparterne og de fraværende læk i disse dage først og fremmest er udtryk for den seriøsitet, der hersker i rummet. »Alle ved, at det er nu, det gælder. Og hvis de ikke bidrager alvorligt og forpligtende til, at der kommer et resultat, må de selv stå på mål for, at de ikke magtede at løfte ansvaret,« lyder det. Ikke et ultimativt krav Økonomiminister Stephanie Lose, der står i spidsen for regeringens repræsentation i den grønne trepart, har ikke ønsket at kommentere hverken New Zealands beslutning om at droppe klimaafgiften eller Danmarksdemokraternes reaktion på nyheden. Ministeren har i stedet henvist til Venstres pressetjeneste. Den har sendt følgende citat fra Venstres politiske ordfører, Torsten Schack Petersen: »Inger Støjberg plejer at hævde, at hun siger tingene, som de er. Men vi mangler stadig at få et klart svar fra Danmarksdemokraterne på, om de vil støtte en blå regering, som går ind for en CO₂-afgift, eller om de vil kræve, at den bliver rullet tilbage. Vi har taget ansvar for at lave en langsigtet plan for grøn omstilling, som både sikrer, at vi fortsat har et godt og stærkt landbrug og fødevareerhverv i Danmark, og samtidig gør noget godt for natur og klima. Det arbejde foregår i den grønne trepart, og arbejdet skal afsluttes i juni.« Venstre efterlyser svar på et spørgsmål, Inger Støjberg har fået flere gange. Det bliver ikke sidste gang, Danmarksdemokraterne vil få det. Både partiformanden og kandidaterne vil i næste valgkamp formentlig bliver stillet spørgsmålet igen og igen. Hvad vil svaret være, Mads Fuglede? »At vi har kun ét ultimativ krav, og det er en blå regering. Og så vil vi kæmpe landbrugets sag, når der skal forhandles regeringsgrundlag. Det er vores dna – både som nation og som parti.« Så det vil IKKE være et krav til en blå statsminister, at afgiften skal sløjfes? »Vi har kun ét ultimativt krav, men jeg kan jo ikke forudsige de forhandlinger.« Men I vil ikke sige, at Troels Lund Poulsen, Alex Vanopslagh eller Mona Juul ikke får lov til at blive statsminister, hvis de ikke giver sig i denne sag? »Det vigtigste er, at vi får en blå statsminister. Og så vil vi forhandle så hårdt, vi kan.« https://www.berlingske.dk/politik/han-har-tidligere-saaret-sit-gamle-parti-haardt-nu-har-mads-fuglede-faaet